Søg
Filters
Close

Rød, hvid og sort...

Rød, hvid og sort...

Der hersker en generel opfattelse, at nyfødte umiddelbart efter fødslen intet kan se, og først med tiden begynder at bemærke ansigter og ting. Den overbevisning kommer fra den nyfødtes manglende reaktion overfor legetøj eller forældrenes ansigter. Det er imidlertid ikke rigtigt, at de nyfødte overhovedet ikke kan se, selv om deres syn er den mindst udviklede sans. På grund af mørket i moderens mave har synet ingen mulighed for at udvikle sig fuldt under graviditeten. Dette betyder dog ikke, at det slet ikke er udviklet. Umiddelbart efter fødslen er den nyfødte i stand til at se ting på en afstand af 20-30 cm, dvs. afstanden mellem deres og moderens ansigt under amning. Naturen har specielt givet dem mulighed for at se på så kort afstand, for at reducere intensiviteten af de modtagne indtryk.

I begyndelsen ser den nyfødte ca. 30 gange svagere end en voksen. Billederne er utydelige, som i tåge. Derfor bemærker den nyfødte bedst store mønstre og kontraster i farvekombinationer, som f.eks. hvidt og sort. Farvefulde billeder med mange detaljer modtages af barnet som en uklar plet. Undersøgelser viser, at nyfødte i den første måned ikke kan skelne mellem separate farver, kun hvis de er i stærk kontrast.

Udviklingen af spædbarnets syn

Synet er en af menneskets hurtigst udviklende sanser. I løbet af kun 12 måneder ændrer en meget svagt udviklet sans sig til et perfekt værktøj til at udforske verden.

I begyndelsen er billedet, som barnet kan se, uklart og sort-hvidt. Efter ca. en måned begynder spædbarnet at kunne skelne farver. Først den røde farve. I den periode kan spædbørn ikke se detaljer, men begynder at kunne se konturer og sammensætning af sort og hvidt. Når barnet er 3-4 måneder, begynder det at se farverne gul og grøn. Undersøgelser viser, at et 3 måneder gammelt barn foretrækker gult og rødt samt store mønstre med kontrast, da det stimulerer deres nervesystem. Omkring den 6. måned begynder de at se detaljer i billeder – bemærker små elementer og fokuserer gerne på dem. Efter ca. 12 måneder opnår barnet synsniveauet for en voksen.

Hvorfor stimulere synet?

Ofte hører vi, at stimulering af spædbarnets syn er utroligt vigtigt. Mange forældre stiller sig selv det spørgsmål: ”Hvorfor overhovedet stimulere synet, efter som det selv udvikler sig med tiden?”

Et naturligt udviklet barn kommer med tiden til at se som en voksen. Imidlertid påvirker stimulering af synet ikke kun dette, men også udviklingen af barnets hjerne, som i det første år udvikles mest intensivt. Fra fødslen forøges størrelsen af det lille barns hjerne med 1% om dagen.

Ved du, at der i de første to år opstår to millioner nye forbindelser hvert sekund? Dit barns hjerne bliver aldrig senere så elastisk som i denne periode! Husk dog, at ikke anvendte nerveforbindelser med tiden forsvinder. Hvis du ikke fra første dag giver barnet de rigtige impulser, forsvinder en stor del af de forbindelser uigenkaldeligt.

Du vil med sikkerhed gøre alt for, at dit barn kan klare sig i livet og lære nemt. Du kan let og på en for dit barn behagelig måde sørge for, at det bliver til et geni. Begynd med at omgive den lille med legetøj med sort-hvide kontraster, som kan hjælpe med fokusering og udforskning af verden. Spild ikke det geniale i dit barn!

 

Skriv en kommentar
Kommentarer
19-01-2018 13:03
Tak go rådgivning