Søg
Filters
Close

Allergi hos børn

Allergi hos børn

 

I hvert klasseværelse i Danmark sidder der i gennemsnit 2 børn med allergi.  Allergi er stigende og det skyldes bl.a. kemi i fødevarer og luftforurening. Det er især små børn, der er overfølsomme over for fødevarer- typisk mælk og æg. Ifølge Sundhedsstyrelsens data udvikler 5-7 % børn fødevareoverfølsomhed. Heldigvis vokser de fleste fra det.

BEFINDER DIT BARN SIG I EN RISIKOGRUPPE?

Børn har 5-10% risiko for at udvikle allergi, men risikoen stiger til 20-70% for børn i allergifamillier ( hvor barnets forældre eller søskende har / har haft allergi).  Risiko for allergi øges også hvis barnet udsættes for passiv rygning, husstøvmider, dyrehår og dårlig ventilation. Derudover,  ifølge et stort forskningsprojekt om allergi , der har fulgt næsten 2 millioner børn i 105 forskellige lande, indtag af antibiotika eller Panodil i barnets første leveår kan øge risikoen for at udvikle allergiske sygdomme senere.

MÆLKEALLERGI HOS BØRN

Mælkeallergi viser sig typisk i løbet af barnets første leveår. Børn, der udvikler mælkeallergi skal undgå mælk og andre mejeriprodukter. Det gælder mælk både fra køer, får og geder. Barnet må få modermælk eller højt- hydrolyserede modermælkserstatning.

Hvad kan være mælkeallergis symptomer?

  • nældefeber

  • opkastning

  • diarre

  • høfeber med symptomerne fra øjne og næse

  • astma

  • børneeksem

Du skal aldrig selv stille diagnosen om allergi og sætte barnet på diæt. Hvis du har mistanke om at barnet er overfølsom over for en fødevare skal du gå til lægen, der vil stille diagnose.

 

ASTMA

En kombination af genetisk prædisponering og miljø er de stærkeste risikofaktorer for at udvikle astma.

Astma er den mest almindelige kroniske ikke-kommunikationssygdom hos børn og forekommer i alle lande. Det udløses af:

  • indendørs allergener (for eksempel husstøvmider i sengetøj, tæpper og fyldte møbler, forurening og kæledyrsdander)

  • udendørsallergener (såsom pollen og forme)

  • tobaksrøg

  • kemiske irritationsmidler

  • luftforurening

Derfor skal risikofaktorerne undgås hvis barnet er i risikogruppe, for eksempel hvis barnets forældre lider af astma.

HVORDAN KAN DU NEDSÆTTE RISIKOEN FOR ALLERGI?

  • tag fiskeolie under graviditeten. Forskere i Sverige  har påvist, at gravide med familiær allergisk baggrund der tager 9 kapsler af Bio-Marin dagligt fra graviditetens 25 uge får en markant nedsat risiko for at få et barn med fødevareallergi eller med allergisk eksem. (http://sund-forskning.dk/artikler/fiskeolie-nedsaetter-risikoen-allergi-hos-nyfoedte-boern/

  • barnet bør ammes længst muligt, men i mindst de første 6 måneder. Amning mindsker risikoen for komælksallergi.

  • hvis amning i de første måneder ikke kan gennemføres skal barnet, der befinder sig i en risikogruppe have højt hydrolyseret modermælkserstatning.

  • barnet skal kun have vand eller mælk  de første 4 måneder til at drikke

  • udsæt ikke barnet for passiv rygning

  • udsæt ikke barnet, der befinder sig i en risikogruppe for pelsdyr de første leveår.

  • gør almindeligt rent i barnets soverum og luft det grundigt ud.

  • vask sengetøj og sengelinned jævnligt

  • få “2 in 1”  sengesæt til børn med øget risiko for allergi.   Dynens og pudens fyld  er syet sammen med betræk og de kan vaskes sammen uden at ændre form.  Dermed kan fyldet også regelmæssigt vaskes. ( du kan finde denne slags sengesæt her: https://unikbarnebutik.dk/da/baby-senges%C3%A6t )

  • hvis dit barn befinder sig i en risikogruppe,  skal det spise meget frugt og grøntsager. Undersøgelse viser nemlig at børn kan spise sig fra at udvikle allergi senere ved at spise meget frugt og grønt


Her kan du læse om hvordan du kan sikre dit barns sundhed når du er gravid: GRAVIDITET UDEN KEMI

Kilder:

 

Skriv en kommentar
Kommentarer
30-05-2020 12:10
Jeg synes din artikel omkring allergi hos børn er noget mangelfuld/misvisende. Mælkeallergi kan være både mælkeproteinallergi og laktoseintollerans, som udarter sig på vidt forskellige måder.
Ved mælkeproteinallergi er højt hydroliseret modermælkserstatning ikke nok. Der skal specialerstatning til og mor skal ved amning også holde sig til mælkefri kost, da mælkeprotein fra fx. komælk udskilles i modermælken. Symptomer på mælkeproteinallergi kan være meget andet end de i artiklen nævnte, fx, blod i afføringen og livstruende vejrtrækningsproblemer. Mælkeproteinet i Zendium-tandpasta kan være nok til at udløse tilstanden i særligt alvorlige tilfælde.
Jeg finder det problematisk, at du udgiver en artikel som denne uden at sætte dig tilstrækkeligt ind i de lægefaglige aspekter bag de ting du skriver om, fordi det er med til at udbrede forkert viden om potentielt alvorlige sygdomstilstande.
Jeg har to børn med alvorlig mælkeproteinallergi. Deres udredningsforløb har været vanskeliggjort af at alt for mange forældre har læst velmenende, men misvisende artikler på nettet, og efterfølgende henvendt sig til sundhedssystemet med en på forhånd stillet hjemmestrikket diagnose om “mælkeallergi“. Der går nærmest mode i at have et barn med “mælkeallergi” og derfor oplever jeg at vi har haft svært ved at trænge igennem til sundhedssystemet, fordi man bliver opfattet som en hysterisk mor, der ukritisk har opsøgt tilfældig viden på nettet.
Venligst Kirsten
You are running a Trial version of Nop Rich Blog